Sri Lanka – Wildlife Rescue Program

Sigiriya ligger på den centrale del af Sri Lanka, og er opkaldt efter den populære kæmpe sten formation kaldet ”Lions Rock”. De lokale lever en simpel livsstil, og stedet er sjældent besøgt af mange turister. Majoriteten af befolkningen som bor i Sigiriya er buddister, og området er præget af en stor andel af templer.

Ugens program

Elsker du dyr? Brænder du for at hjælpe og blive en del af et netværk? Så er programmet Sri Lankas Wildlife Rescue noget for dig. Du vil primært hjælpe med centerets daglige opgaver som rengøring, pleje nødlidte dyr, samt fodring. Du vil følge centerets ansatte, men det kræves også at du selv tager initiativ til opgaver og bliver en del af det daglige team. Til gengæld vil du få en hel unik oplevelse for at hjælpe nødlidte dyr, og hjælpe dem tilbage til deres vilde natur på Sri Lanka.

Afrejsedatoer

Det er muligt at starte hver mandag. Ankomst til destinationen skal ske dagen før programstart.

Lufthavn og transfer

Ved ankomst til Bandaranayake Internationale lufthavn (CMB) vil du mødes med programmets koordinator som vil transportere dig til stedet hvor du skal bo. Ankomst skal ske på søndage. Det er også muligt at ankomme om lørdagen mod betaling for en ekstra overnatning. Ved ankomst om lørdagen er det desværre ikke muligt at få transfer, og du skal derfor selv finde ud til centeret.

Indlogering

På dette program vil du bo på et mere alternativt, men oplevelsesrigt logi. Du vil bo ude i det fri og sove i senge under den åbne himmel. Hvis du ikke helt har mod på dette er det også muligt at bo i en mindre hytte. Der er tilknyttet fire badeværelser til stedet som deles med de andre deltagere. Helpension er inkluderet i prisen, med tre måltider i hverdagene og to i weekenden. Ca. 20 min gang fra centeret finder du et mindre supermarked og ATM.

Generelle visumregler

Der er visumpligt i Sri Lanka. Et turistvisum er gyldig i 30 dage, men du kan ansøge om at forlænge dit visum og blive 90 dage længere. og ansøges her. Vær opmærksom på at det er dit eget ansvar at søge visum, men vi vejleder dig gerne. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

Vaccinationer til Sri Lanka

Vi anbefaler at man følger Statens Serum Instituts anbefalinger for vaccination til Sri Lanka. Dem kan du læse her.

Inkluderet i prisen

  • Deltagelse i programmet ”Sri Lanka Wildlife Rescue”

  • Indlogering på flersengsværelse med delt badeværelse

  • Helpension med tre måltider om dagen i hverdagene og to i weekenden

  • Grundig introduktion til programmet ved ankomst

  • Transfer hvis ankomst er dagen før programstart

  • Vejledning fra CWP, før, under og efter rejsen.

  • Visum vejledning

Ikke inkluderet i prisen

  • Flybillet – Vi kan bestille flybilletten for dig, hvis du ønsker dette. Gør venligt opmærksom på dette i tilmeldingen.

  • Afbestillings- og rejseforsikring

  • Visumansøgning og alle udgifter i forbindelse med dette.

  • Transfer efter endt ophold

  • Vaccinationer