Praktisk info

Er du klar?

At rejse ud i verden kan føles eksotisk og spændende, men sommetider også en smule nervepirrende. Hos Cultural World programs forbereder vi dig grundigt inden afrejse, men overvej alligevel hvad dine forventninger til opholdet er. Vores programmer er i lande, som ofte strukturere deres arbejde på en lidt anden måde end vi er vant til her i Danmark.

Det betyder at alle vores programmer er tilknyttet en koordinator, men at det også forventes at du selv tager initiativ og går ind i projektet med en åben tilgang. Der er ikke en dag som er ens, og du vil sjældent få en skemalagt plan over dit ophold. Det betyder til gengæld at du får muligheden for selv at komme med ideer, men samtidig også give dig god tid til en bestemt arbejdsopgave hvis det er det du brænder for.

Alle vores programmer arbejder med enten børn eller dyr, og det i sig selv er en rigtig sjov og lærerig oplevelse. Der er mange overvejelser og tanker der går igennem hovedet i det sekund man har valgt at ville springe ud af sin comfort zone, og krydse nye grænser.

Vi ved at der tidligt i processen kan opstå mange spørgsmål, og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål og overvejelser. 

Herunder får du et overblik over processen fra booking til afrejse. Det er lavet som en tjekliste til dig, så du sikrer dig at du har husket alt før afrejse.